Vær opmærksom på disse skjulte kaloriebomber på jobbet

5 faldgruber på arbejdspladsen, der kan ødelægge dit vægttab

Af klinisk diætist Klaus Frobenius ved Klinik for Helbred og Sundhed

 

Hører du til en stor gruppe af personer, der næsten altid kæmper med at komme ned i vægt – og uanset hvad du gør, lykkes det aldrig rigtigt for dig? Du har efterhånden prøvet diverse modediæter og slankekure, du har talt kalorier til den helt store joule-medalje, og du har endda i vægttabets ophøjede navn gået på dine trætte ben med børn og skoletasker på ryggen (fordi de halvvejs ikke ville gå selv længere) frem og tilbage hver dag i en lang periode, først til skole og dernæst arbejde og det hele i omvendt rækkefølge hjem igen i slutningen af dagen.

Nu er du næsten nået til et punkt, hvor du opgiver vægttabs-projektet, men før du tager den beslutning, er der måske alligevel noget du ikke har tænkt over – og derfor noget, som du endnu ikke har taget højde for i dit vægttab.

Det kan nemlig være, at alle dine anstrengelser drejer sig om dine levevaner derhjemme og i din fritid, men måske er det i virkeligheden dine måltidsvaner på jobbet, der spolerer dit vægttab? Dette er noget, de færreste af os tænker over, fordi vi ofte kører på automatpilot, når vi er på arbejde. Alligevel giver det god mening at efterse ens madvaner på arbejdspladsen, da de fleste af os jo bruger ca. 60-80% af vores vågne tid der og ikke i privaten. Kostregistreringer fra vægttabs-klienter hos Klinik for Helbred og Sundhed viser ret interessant, at de fleste får næsten 70% af det kalorieindtag fra fødekilder, imens de er på deres arbejdsplads.

Alle anstrengelser for at opnå et vægttab, der kun drejer sig om ens “frie tid”, kan derfor ende med at være fuldstændigt spildte, når vægttabet går i hårdknude på grund af nogle oversete faldgruber på jobbet.

Her får du 5 ofte oversete kaloriebomber på arbejdspladsen, der virkelig kan spolere et vægttab.

 

Den arbejdsgiverbetalte frugtordning

På de fleste arbejdspladser tilbydes der som regel en frugtordning Udfordringen med disse “sunde” tilbud er at man ofte har en tendens til at snack’e og overspise, da tilbuddene er gratis -og det er tit også meningen fra arbejdsgivers synspunkt. Det giver nemlig tilfredse og glade medarbejdere, og disse gratis madordninger sætter de fleste da også pris på.

For nogle opstår dog et problem, da man kan komme til at spise sig mæt i frugt, og selvom frugt er sundt, indeholder det ret meget frugtsukker. Sukker er netop vægttabets værste fjende nr. 1. – Særligt det skjulte sukker, som vi uforvarende indtager. Langt de fleste opfatter frugt som sundt, og tænker derfor ikke over at begrænse mængden. Frugt er da også sundt, men man bør holde sig til de officielle anbefalinger, der lyder på at voksne kan spise op til 3 stykker frugt dagligt. Frugten bør nemlig ikke erstatte en sund og varieret kost.

 

Den gratis frokost

På mange arbejdspladser indgår også en gratis frokostordning – eller et tilbud om at spise frokost til en meget lav omkostning, der trækkes ubemærket over lønnen. – På den måde føles den jo næsten gratis. Ofte lægges der vægt på en sund kost til firmaets medarbejdere.

Denne “sunde” frokost skal man dog også kaste et kritisk øje på inden man øser op på tallerkenen. Mange salater er vendt godt rundt i en lækker – men tit kalorierig – dressing, for ellers synes de fleste at salaten smager kedeligt, og skal man ikke bekymre sig over et vægttab, er det heller ikke altid er problem. Problemet opstår selvfølgelig, når du er i en proces med at tælle kalorier og de ukendte kalorier, der indtages med frokosten på arbejdspladsen, er svær at holde regnskab med. Derfor kan man komme til at trække på skuldrene og sige ‘pyt -det er jo sundt’.

Overspisningsprincippet gælder også her, ligesom ved den gratis frugtordning. Nu, hvor firmaet har sikret sig at der er lækker mad som belønning til de hårdtarbejdende medarbejdere, føles dette (næsten) gratis tilbud lidt a la en lønforhøjelse – og hvem bruger ikke sin lønforhøjelse? Vil man give vægttabet en ærlig chance, kan det derfor godt betale sig at være bevidst om den mad man indtager til frokost.

 

Kaffeautomaten

Når man forsøger at opnå et vægttab, skal man holde regnskab med al den energi, man indtager. Alt indtag af fødevarer tæller med i regnskabet – også de flydende kalorier.

Specielt den gratis kaffeautomat, der kan lave alverdens lækkerier til en træt hjerne, spytter supersødede kaffedrikke ud. Langt de fleste kaffedrikke, såsom cappuccino, macchiato, latte og lignende, er automatisk sødet med helt almindeligt hvidt sukker inden drikken flyder ned i koppen. Man kan ofte selv justere mængden af sukker, når man vælger programmet på maskinen, men det kræver et aktivt valg, som er nemt at overse.

Disse kaffedrikke indeholder også tit virkelig meget sukker. Har du derfor hang til cappuccino og cafe lattes både formiddag, frokost og eftermiddag, kan du hjælpe vægttabet lidt på vej ved at skrue ned for sukkermængden i kaffen.

 

Kageklubben og kollegaens fødselsdag

Det kan være svært, specielt på arbejdet, at vælge morgenbasserne fra til mødet eller kagen  ved fejringen af en kollegas fødselsdag. Det siger dog sig selv, at kage er kage, uanset om den er forklædt som hvidt brød med syltetøj på toppen eller rullet som en snegl, hvor kanelsukkeret er næsten skjult mellem lag af bolledej.

Der kan også opstå et socialt pres omkring kageklubber, hvor det er almindeligt at grupper eller teams går sammen om at lave ‘fredagskage’ – for man har jo ikke lyst til, at være den eneste, der ikke deltager. Derfor sidder man med, og kagen smager jo også godt, så man gør heller ikke noget synderligt for at foreslå gruppen alternativer. Kageklubben bliver en undskyldning for at synde (igen).

Om man spiser bassen til morgenmad eller som en snack om eftermiddagen, mindsker ikke kalorieindholdet og det konflikter i den grad med et vægttab.

 

De festlige begivenheder

Julefrokosten – det er jo bare en gang om året, og der sker jo ikke noget ved en sjælden gang imellem at drikke alkohol.

– Men så opstår der sene teammøder, middage med forretningsforbindelser, krebsegilde, og andre diverse sociale sammenkomster, hvor det bliver forventet at du drikker alkohol. Netop dette er for rigtigt mange mennesker svært at sige nej til. Der ligger i den grad et socialt pres omkring alkohol ved festlige lejligheder, og i visse situationer kan der opstå et direkte link mellem en arbejdspræstation og alkohol – som for eksempel at dele en god vin med en forretningsforbindelse.

Den sørgelige sandhed er bare, at alkohol indeholder ikke så få kalorier, og vil man tabe sig, er det desværre ikke nok at holde sit alkoholforbrug til den sjældne gang i weekenden. Man bør helt afholde sig fra alkohol indtil vægttabet er opnået, ellers kæmper man mod højere magter og man ender med forgæves at tælle kalorier og afprøve diverse slankekure for til sidst at opgive vægttabsprojektet.

Det er jo spild af kræfter.

Det skal du vide, før du køber webhosting

Det er ikke gratis at lave en hjemmeside. I hvert fald ikke, hvis man gerne vil have folk til at se den. Ligesom fysiske forretninger skal betale husleje og ejendomsskat for at få lov til bruge lokalerne, skal hjemmesiders indehavere betale for at få lov til at have siden oppe – det kaldes webhosting. Derfor skal man lige sætte sig ind i hvad det er, og hvilke ting man skal være opmærksom på. Så bruger man ikke for mange penge, og kan samtidig komme ud til de rigtige mennesker.

 

Hvilket slags webhosting skal man vælge?

For det første skal man vælge et domænenavn, og det er ikke så nemt. Domænet bliver på mange måder ens brand, og bliver for evigt kædet sammen med firmaets navn. Det skal være kort, nemt at huske, og helst også originalt, så folk synes om det. Det gør det alt sammen lettere for folk at huske navnet, og dermed mere sandsynligt at de kommer på besøg.

Der er også utallige udbydere at vælge imellem, og de tilbyder alle noget forskelligt. Skal det for eksempel være dansk webhosting, eller noget internationalt? Det afhænger af hvem ens målgruppe er, da folk er mere draget til lokale websider – det har nemlig betydning for, hvor hurtig forbindelsen er. Dansk webhosting er desuden dyrere end internationalt, da der er mere konkurrence, og det er også en meget stabil investering, i forhold til andre lande.

Hvad skal prisklassen være?

 

Vigtigst af alt er selvfølgelig prisen, for et firma skal jo passe meget på, hvor mange penge det bruger. Her skal man overveje hvilken prisklasse man ligger i. Hvis ikke man har brug for mere end 5 GB serverplads, kan man nøjes med et meget lille abonnement på 9 kr. om måneden. Det er jo dumt at betale for mere, end man reelt har brug for. Til gengæld skal man heller ikke risikere, at man løber tør for plads. Dan dig derfor et billede af, hvor meget du din virksomhed har brug for, før du leder. Der er andre ulemper forbundet med billig webhosting, for eksempel dårlig teknisk support, og manglen på features såsom backup af filer, hvis uheldet skulle være ude. Til gengæld er der den fordel, at trafikken er ubegrænset i mange tilfælde – og så kan det være en god idé at oprette flere hjemmesider. Der er mange flere gode råd og pointer inde på findwebhosting.dk

Investering – Den langsigtede plan

Er du interesseret i at få din opsparing til at forøge sig? Der er andre metoder til at få penge, end ved at tage et lån nu og her. Er du tålmodig, og har du planer om fortsat at have penge på din konto om 5, 15 eller 50 år? Så bør du måske kigge nærmere på dine muligheder indenfor investering. Hvis du ikke er bange for at lære noget nyt, kan det, at sætte sig ind i investering, være fordelagtigt for dig.

 

Lær mere om investering

 

Har du spørgsmål til investering, kan du lære mere om emnet på https://www.opendi.dk/samsoe/408987.html. Her kan du få vejledning og kyndig rådgivning af én som selv startede fra bunden.

 

 

Og nu tænker du måske: ”Skal man ikke være rig for at kunne investere?” Men det behøver du bestemt ikke!

 

Ikke alle starter med en formue

 

Du kan sagtens få værdi ud af at investere ved at investere dine penge rigtigt. Det kræver ikke, at du har en formue på mere end 500.000 kr. som udgangspunkt. Hvis du starter ud med at investere mindre beløb og undgår store risici, vil du kunne tjene gode penge på at investere selv med et udgangspunkt i en mindre økonomi.