Hold den bedste konfirmation med et fedt tema

Man siger at konfirmationer markerer den dag, hvor unge mennesker bliver voksne. I dag er vi heldigvis blevet bedre til at lade børn være børn, og konfirmationen er i langt højere grad en symbolsk fejring af det unge menneske end en faktisk markering af vejen ind til voksenlivet.

Og så er der jo også det religiøse aspekt, som egentlig er konfirmationens grundpille. For nogle betyder religionen rigtig meget. De bruger denne lejlighed til aktivt at tilvælge en kirke, som de tror på og gerne vil være en del af. For andre er det i højere grad det sociale fællesskab, traditionen og festen der trækker.

Lad ikke konfirmationen blive de voksnes fest

Hvad end ens bevæggrunde er, så er det både fedt, sjovt og en lille smule skræmmende at blive konfirmeret. For mange unge er det nemlig den første gang de prøver at have en begivenhed med så mange gæster, der bare handler om dem.

Desværre er der nogle voksne som glemmer, at det først og fremmest skal være børnenes fest. De ser en mulighed for en stor fest med familie og venner, og i processen overtager de fuldstændig planlægningen. Og det er ærgerligt, for det er egentlig ikke det, som er meningen med konfirmationen.

Vælg et tema sammen med dit barn

Her kommer derfor et vigtigt råd til alle forældre med børn i konfirmationsalderen; lyt til dine børns ønsker, og tag dem med på råd. I vil helt sikkert ikke fortryde det, og det vil blive en bedre fest af det.

Hvis nu jeres datter er vild med alt der er lyserødt, så lad hende vælge de sukkersøde og tyggegummipinke dekorationer. Det er måske ikke jeres smag, men festen vil minde om hende. Eller hvis jeres søn er bidt af en gal fodbold, hvorfor så ikke holde en fodbold tema konfirmation: https://www.dreamshop2u.dk/Fodbold-tema-konfirmation.html.

Hav det sjovt med planlægningen

Hvis tanken om at slippe tøjlerne gør jer lidt nervøse, så se planlægningen af konfirmationen som en oplagt måde at tilbringe kvalitetstid med jeres barn på. I befinder jer sikkert i en situation, hvor jeres barn bliver mere og mere voksent.

Det betyder at jeres forhold bliver mere kompliceret og måske mere distanceret. Det handler om at kunne mødes på fælles grund, og det kan i faktisk nemt i forbindelse med planlægningen. Det kan være både sjovt og hyggeligt for jer alle at fordybe jer i madplan, bordkort og underholdning sammen.

Gå all in på pynten

Og der er ingen grund til ikke at have det sjovt og skeje lidt ud. Selvom konfirmationen er en rigtig fest, så er det stadig en fest for et ungt menneske. Pynt og program må derfor gerne emme af leg, sjov og uhøjtidelighed.

Der er mange måder at sikre sig dette på, men et godt sted at starte er ved pynten til festen. Drop de pressede hvide duge og det dyre sølvtøj – vælg i stedet nogle sjove gadgets, som kan pifte det hele op. Topfigurer til konfirmation, som sættes oven på kagen, kan for eksempel være et kæmpe hit.

Glæde og kærlighed betyder mere end en dyr fest

Lige meget hvad jeres budget er på, så er det vigtigt at huske dette. Giv jeres barn en sjov fest, som han eller hun vil huske længe. Men husk at det er vigtigere at skabe plads til kærlighed, sjov og latter, end at servere en 5-retters menu.

I sidste ende er det de søde kort, de rørende taler og de pinlige sange, som det unge menneske vil huske. Det er de pink bordbomber og den sjove topfigur – ikke hvor mange penge, forældrene valgte at bruge på festen.

Posted by / oktober 30, 2018
Posted in
penge